SØVNLEKSIKON

1. Søvnen skal være en nydelse og ikke blot noget, der skal overstås.
    
2. Afsæt tid til søvnen og gå i seng i god tid.
    
3. Omgivelserne skal være i orden. Soveværelset skal være mørkt, stille og køligt.
    
4. Soveværelset bør kun være til søvn og sex. Hvis muligt skal det ikke bruges som arbejdsværelse og tv-stue, da det afleder tankerne fra søvn.
    
5. Brug den sidste time inden sengetid på afslapning som f.eks. tv eller læsning.
    
6. Undgå at drikke kaffe, te og cola om aftenen. Sørg også for at evt. alkohol er ude af kroppen, da det giver en mere overfladisk nattesøvn, selvom det umiddelbart virker afslappende.
    
7. Forsøg at have en jævn døgnrytme, dvs. at gå i seng og stå op på faste tidspunkter.
    
8. Brug mindst en halv time om dagen på motion og helst tre til fire timer før sengetid, da pulsen og temperaturen skal nå sit normale niveau.
    
9. Vær hverken sulten eller overmæt ved sengetid.
    
10. Undgå så vidt muligt sovemedicin, som kun er nødvendig i særligt pressede situationer eller ved deciderede psykiske eller kropslige sygdomme.
     
11. Respekter at man med alderen vågner op flere gange i løbet af natten og gør det ikke til et problem.
     
12. Brug din sunde fornuft ved søvnløshed og følg disse råd. Er der stadig søvnproblemer, kontakt da egen læge.
    
    
    Til toppen

Om man er A- eller B-menneske styres af vores biologiske ur, som findes i form af nogle nerveceller i et center ved siden af hypofysen på hjernens underside. Dette center kaldes også for hypotalamus. Centeret styres bl.a. af mængden af det lys eller det mørke, der opfanges af øjet. Hypotalamus styrer hormonsystemet, kropstemperaturen, sult, tørst, raseri og glæde - og bestemmer også, om man er A- eller B-menneske.

Til toppen

Drømme er en slags natlige fantasier, som alle har et par timer hver nat, også selv om man intet husker næste morgen. Til en vis grad afspejler drømmene vores oplevelser og menneskelige kontakter samt følelser, værdier og konflikter i den forbindelse.
 
De mest levende drømme forekommer under REM-søvnen, som er præget af mere følelsesladede drømme end i de øvrige søvnfaser. Ofte vågner man op om morgenen efter en REM-fase, og hvis man kan og vil, huskes brudstykker eller slutningen af drømmen. Mellem 10 og 20%  husker intet af deres drømme, men det kan hjælpe at ligge stille og prøve at blive i drømmen og på en måde genopleve den.
 
Spørgsmålet er stadig, hvilken betydning drømme har, og hvorfor de opstår. Tidligere mente psykoterapeuter o.lign., at drømme var vejen til det ubevidste og derfor et vigtigt redskab til indsigt i psykiske patienters problemer. I dag diskuteres det mere, om drømme spiller en rolle for indlæring og hukommelse, men forskerne er stadig ikke nået frem til en endelig konklusion.

Til toppen

Efter en flyrejse til f.eks. New York på seks timer, vil kroppens indre ur mene, at klokken er 2 om natten, selvom den egentlig kun er 20 om aftenen i New York. Derfor er det uhensigtsmæssigt at planlægge vigtige møder om aftenen, hvor man vil føle, det er nat og være træt.
 
Det indre ur har en tendens til at gøre døgnet længere end, det i virkeligheden er, hvorfor problemet vil aftage i løbet af et par dage. I mellemtiden kan man sørge for at få rigeligt med lys sidst på dagen, så det indre ur bliver klar over, at det stadig er dag. Desuden kan man som forberedelse til rejsen gå senere i seng og prøve at sove længe.
 
På rejser den modsatte vej vil det indre ur være ca. seks timer bagud og synes, det er midt om eftermiddagen, hvis man lander om aftenen. Kroppen kan så narres til at tro, det er nat ved at indtage melatonin.

REM-søvnen er en bevidsthedstilstand, hvor kroppen natten igennem oplever en heftig aktivitet med uregelmæssig og kraftig vejrtrækning, lavere kropstemperatur, høj hjerterytme og øjne, der bevæger sig fra side til side. Man drømmer 80% af tiden, hvilket svarer til et gennemsnit på fire timer per nat.
 
Efter hver REM-søvn flyder kroppen ind i den dybe søvn, der er afgørende for kroppens fysiske genopbygning. Under den dybe del af nattens søvn producerer kroppen mange af de hormoner, der modvirker stress og sygdomme, fordi kroppens "forsvarstropper" - de hidsige dræberceller – fornyes, hvilket styrker immunforsvaret.

Til toppen

Generelt bør sovemedicin kun anvendes i korte perioder (et par dage eller uger) eller som enkeltdosis i specielle stresssituationer.
 
Mere specifikt kan det være nødvendigt at anvende sovemedicin ved:
 
Kropslige lidelser
Både mens sygdommen behandles eller ved uhelbredelig sygdom.
 
Depression, psykotiske tilstande og angstlidelser
Samtidig med behandling heraf.
 
Akutte krisesituationer o.lign.

Motion giver en naturlig træthed, der fremmer nattesøvnen. Dog øger fysisk aktivitet blodtrykket, pulsen og t